Werkstatt
Werkstatt er Skøjteøens store, varme indendørsområde, der oser af hygge og høj stemning. Den gamle maskinhal er pyntet op med alskens fortryllende julepynt, her er et stort udvalg af gratis brætspil og masser af plads til at nyde gode stunder over en bid street food med noget godt i glasset. Pandekageboden serverer varme, frisklavede crêpes og fylder Werkstatt med liflige aromaer, og i baren udskænkes der alverdens varme og kolde drikke.