Yankees & Canucks
Nordamerikansk street food
Søg mod totempælen og du vil finde Yankees & Canucks - North American Street Food.
Her kan du gå ombord i Shirleys og Daniels himmelsk smagende nordamerikanske street food, der kan få enhver lumberjack til at slikke sig sultent om munden.
Shirley og Daniel har begge arbejdet i en lang række restauranter, hvor de har lavet fine retter, mens de har fantaseret om at have deres eget nordamerikanske spisested, hvor de kunne trylle med rygende barbeques, kraftige, hjemmelavede saucer og andre nordamerikanske favoritter.
Lykkeligvis er deres drøm blevet til virkelighed med Yankees & Canucks på Reffen, hvor menuen blandt andet byder på short ribs med hjemmelavet "Y&C" BBQ sauce, Mac n Cheese, friskkogt majs og selvfølgelig canadisk poutine, som ikke fås bedre uden for Montreal – Daniels hjemby.
Prøv også Yankees & Canucks' Ribs Dog der vandt publikumsprisen ved European Street Food Awards 2024.
Signaturret: Ribs Dog
Ribs Dog (vandt publikumsprisen ved European Street Food Awards 2024).