The Real Greek
I Grækenland spiser de også gyros om vinteren
Grækerne er ikke just kendte for skøjteløb og vintersport, men de har opfundet gyros, der fungerer perfekt på en kølig dag.
Hos The Real Greek laver Lazaros Michailidis og Theologos Kampouris perfekte gyros med kylling, svin eller vegetar, der kommer i luftige pitabrød med sprøde fritter og hjemmelavet tzatziki.
På Skøjteøen har de udvidet menuen til også at indbefatte en gyros kids box med kød, fritter og dip, og til den søde tand er der græsk valnøddekage. Altsammen herligheder som for en stund hensætter dig til det græske øhav og ikke Skøjteøen.
Den dynamiske duo bag The Real Greek har siden 2018 perfektioneret deres gyros på Reffen, og nu fortsætter de deres græske madeventyr på Skøjteøen.