Nordic Hotdog portrait Reffen

Nordic Hotdog

Gourmet hotdogs og andre danske klassikere

I Asger Jørgensens bod Nordic Hotdog får du ikke en hvilken som helst klassisk dansk hotter – nej, du får en skøn gourmet-hotdog, hvor der er kræset for detaljerne. Der bliver anvendt lokale råvarer, og toppingen er hjemmelavet.

Asgers passion for kvalitets-hotdogs kommer ikke fra fremmede. I 1989 åbnede hans mormor nemlig familievirksomheden 'Grethes Pølser' i Haderslev. Konceptet var simpelt: brød fra nabobageren og pølser fra den lokale slagter.

I 2019 fulgte Asger ydmygt i sin mormors fodspor og åbnede Nordic Hotdog på Reffen, hvor han også serverer nye versioner af danske klassikere som bøf- og flæskestegssandwich.

Asgers retter fås også i veganske og vegetariske udgaver, og han har halal oksekødspølser på menuen. Alle skal nemlig have mulighed for at sætte tænderne i hans danske street food.