nordic-hotdog26

Nordic Hotdog

Gourmet hotdogs og danske juleklassikere

I Asger Jørgensens bod Nordic Hotdog får du ikke en hvilken som helst klassisk dansk hotter – nej, du får en gourmet-hotdog, hvor der er kræset for detaljerne.

På menuen findes også bøf- og flæskestegssandwich, og på Skøjteøen forkæler Asger os endvidere med julemedister og kandiserede æbler. Og når kalenderen siger jul, disker han op med risengrød.

Asgers passion for kvalitets-hotdogs kommer ikke fra fremmede. I 1989 åbnede hans mormor nemlig familievirksomheden 'Grethes Pølser' i Haderslev.

I 2019 fulgte Asger ydmygt i sin mormors fodspor og åbnede Nordic Hotdog på Reffen, og nu beriger han også Skøjteøen med sine danske klassikere, som han på det nærmeste har fået ind med modermælken.