Søde og salte variationer af den franske crepe

Crêpes a la Cart

Skøjteøens pandekagehus der serverer varme franske crêpes med sødt og salt fyld

Skøjteøen er også leveringsdygtig i tynde, franske pandekager, der er bløde i midten og sprøde i kanten. De fremtrylles af Crêpes a la Cart, der både har en pandekagebod udenfor og indenfor i Skøjteøens store, hyggelige varmestue, Werkstatt.

Crêpes a la Carts pandekagedej er lavet fra bunden, fyldet består af friske ingredienser og pandekagerne kommer både i salte og søde udgaver.

Prøv for eksempel deres Skøjteøen special med æbler og kanelsukker eller deres pandekage med parmaskinke, æg og ost. I Werkstatt har Crêpes a la Cart også hjemmelavede æbleskiver på menuen.