
Buono
Vafler og søde italienske sager
Hos Buono er alt sødt – både menuen og de passionerede italienske ejere, Federico og Silvia, som også står bag naboboden Praanam.
Det er primært Federico, der regerer bag disken i Buono, hvor han udfolder sig som en sand vaffel maestro. Hele fire forskellige varianter mestrer han: den sprøde bubble waffle, den klassiske belgiske vaffel og den børnevenlige vaffel på pind.
Federicos italienske rødder skinner tydeligt igennem. Buono betyder "lækkert" på italiensk, og han serverer også en sød og fløjlsblød crema al caffé, der er molto buono. Og så er der selvfølgelig isen – ægte italiensk gelato, fremstillet af en toskansk mester i håndværket.
I løbet af sæsonen vil Buono desuden friste med skiftende søde specialiteter, afstemt efter årstiden.
Signaturret: Bubble Waffle med nutella og jordbær
Sprød yderside, blød inderside, med en kugle italiensk vaniljeis, toppet med cremet softice, friske jordbær og belgisk chokoladesauce.