Marcos Valle Live på Reffen - gratis koncert

Marcos Valle live-koncert på Reffen

9. august kl. 16.00

Vi er super stolte over at kunne annoncere, at den brasilianske legende Marcos Valle giver gratis koncert på Reffen fredag den 9. august.

Kom og oplev den evigt unge sanger og sangskriver med orkester på vores store udendørs scene, som får vokseværk til lejligheden. Det bliver en af dens slags sommeraftener, hvor alt kommer til at lyde godt og føles rigtigt.

Det brasilianske DJ-par Batukizer varmer op til koncerten og skaber god sommerstemning allerede fra om eftermiddagen. De graver dybt i den enorme Brasilianske musikarv med deres samling af vinyler - det perfekte lydtæppe at hænge ud i solen med en kold sangria eller en lækker paloma i hånden.

PROGRAM

Kl. 16.00 // Batukizer
Kl. 20.00 // Marcos Valle live koncert

Marcos Valle live på Reffen 2024

I 1960’erne populariserede Marcos Valle bossa novaen, og han blev hurtigt en af de mest indflydelsesrige musikere i Brasilien med et stort internationalt publikum.

Hans repertoire spænder dog over meget mere end bossa nova. Han er opfostret med jazz og klassisk brasiliansk popmusik, og han har i løbet af sin lange karriere også eksperimenteret rock, soul og boogie-funk samba.

Marcos Valle synger, spiller klaver og guitar, og han har været med på udgivelser af store navne som Sarah Vaughan, Frank Sinatra, Sergio Mendes og Leon Ware.

Marcos Valle
Marcos Valle live på Reffen 2024

Det er altså en yderst erfaren og musikalsk herre, der besøger Reffen, og der er garanti for en koncert, der byder på et uimodståeligt mix af genrer, der får alt og alle til at overgive sig til rytmen. Altså en koncert ingen bør gå glip af. Derfor er den gratis, og alle er selvfølgelig velkomne.

Vi forventer mange glade gæster, så kom i god tid for at få en god plads.

Vi ses den 9. august.

Varm op til koncerten med sommer-skønne toner:

Marcos Valle live på Reffen 2024

Kend dit Reffen

Live koncerter, nye spisesteder, fester, kunst- og musikfestivaler og meget mere. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær blandt de allerførste der hører om alt det, der rører sig på Reffen.