BnW Bar
Sluk tørsten i Reffens pulserende hjerte
BnW Bar ligger midt i smørhullet på Reffen og byder på et generøst udvalg af drikkevarer til tørstige ganer i alle aldre. Her er der altid masser af liv, musik i luften og mennesker at kigge på – det perfekte spot til at komme i den helt rette Reffen-stemning.
Baren er opkaldt efter det hedengangne skibsværft Burmeister & Wain, der i sin tid dominerede Refshaleøen, og den kan uden tvivl tilfredsstille enhver tørstig værftsarbejder.
På drikkekortet finder du øl, vin, spritzers, cocktails og soft drinks, som kan nydes ved den lange bardisk, på kajen eller ved et varmt bål, mens du funderer over, hvilken street food du skal sætte tænderne i.