Udover Børnebanen har Skøjteøen også et varmt og hyggeligt børnehjørne. Det findes indenfor i Werkstatt, hvor de yngste kan slænge sig i børnemøbler, tegne og male samt dyste i brætspil over en kop varm kakao. Der bliver også afholdt forskellige kreative workshops i Børnehjørnet, hvor de voksne selvfølgelig også er velkomne til at kigge forbi.