

Koncert: UNG-SKAB
Lørdag d. 24 maj kl. 20.00
Kom og oplev UNG-SKAB live på Reffen den 24. maj kl. 20 på vores nye udendørs sceneområde. Duoen bag UNG-SKAB, Clara Rose Lundberg (vokal) og Eigil Bjørn Meldgaard (vokal og produktion), skaber en musikalsk rejse gennem r’n’b, pop og trap, der rører ved hjertet.
Med deres ærlige tekster og genre-nomadiske lydbillede er UNG-SKAB et spejl for en generation, der tør vise følelser og tage livets op- og nedture ind. Efter at have udgivet flere singler og en debut-ep, har de spillet på store scener som SPOT-festival og Store Vega og er nu klar med en ny EP, der fortsætter deres musikalske udvikling.
Koncerten er gratis og afholdes udendørs, så tag vennerne med og nyd den gode stemning. Vores madboder og barer har åbent hele dagen fra hhv. kl. 11.00 og kl. 11.30, så du kan få stillet sulten og tørsten, mens du venter på koncerten.
Og efter koncerten fortsætter festen inde i Klub Werkstatt med Toytonics Jam, hvor natten kan gå i gang med sprøde beats og lækre vibes.
Kom og vær med til en aften fyldt med følelser, hjertesange og en ægte musikoplevelse, når UNG-SKAB indtager Reffen.