15_ISSTOK_turnering_18-1.ai_Cover
15_ISSTOK_turnering_18-1_web_tall

Isstok-turnering

18. januar kl. 11.00 - 15.00

På Skøjteøen kaster vi hverken med sten eller fejer med koste – men vi spiller virkelig meget isstok. Isstok er en form for curling – bare uden kost. Det er mindst lige så sjovt, og det giver rig mulighed for at skåle i kolde øl eller øve sig i at få stokken til at glide helt perfekt ned ad banen.

Lørdag den 18. januar afholder vi for anden gang en turnering – med musik, præmier og højt humør. Tilmeld dig og dit hold og bevis jeres talent på isen!

Der er begrænsede billetter men du kan sikre dit team en plads i turneringen via linket forneden.

Hvad er isstok?
Isstok minder om curling. Det gælder om at få en isstok til at glide mod en målskive på isen, der består af flere cirkler. Strategien er at få stokken til at ligge i de cirkler, der giver flest point. Jo tættere på midten, jo flere point får du.

Hvordan foregår turneringen?
Vi dyster i hold på 4 personer. Når du tilmelder dig, er der derfor tale om en holdbillet – én billet pr. hold (ikke én billet pr. deltager). Vores gamemaster guider dig igennem hele arrangementet, mens vores DJ sørger for den gode stemning.

Skøjteøens skøjtedisko
Skøjteøens skøjtedisko