Reffen børnehjørnet i Werkstatt

Børnehjørnet i Werkstatt

Midt i vinterhyggen på Reffen finder du vores Børnehjørne. Et varmt og hyggeligt frirum for de mindste. Her kan børnene fordybe sig i malebøger, bygge fantasifulde verdener af klodser og LEGO, spille spil eller tage en pause med en god bog.

Børnehjørnet er åbent hele vintersæsonen og ligger i hjertet af Werkstatt, hvor stemningen er afslappet og fyldt med latter og leg. Det er et oplagt sted at slå sig ned som familie – mens de voksne nyder en kop kaffe, kan børnene slippe kreativiteten løs i trygge og sjove omgivelser.