SEMO
Romersk pizza og napolitanske råvarer
Semo er Reffens pizzeria og romerske åndehul. Det styres med varm og kyndig hånd af de to maestros Manu og Andre, hvis mission er at tilberede og servere ypperlig pizza.
Manu er foretagendes pizzaiolo. Før han kom til København og Reffen tryllede han i pizzeriaer i sin hjemby Rom.
At Manu er dedikeret til sit fag er absolut ikke en underdrivelse. Han går aldrig på kompromis med håndværk og råvarer. Dejen hæver til perfektion (det tager minimum 48 timer), den er tilsat en smule olivenolie (det gør man i Rom), og alle råvarer kommer fra området omkring Napoli - pizzaens moderland, hvor Manus far stammer fra.
Manu gør en dyd ud af, at hans pizzaer er sprøde på ydersiden og bløde indeni, og selvfølgelig kommer de med leopardpletter på il cornicione (skorpen).
Hos Semo fremtryller han både klassikere som Margherita og sine egne kreationer, der tager pizzaen til nye smagfulde højder.