Oplev årets vildeste
fastelavn i vinterferien

Hele vinterferien inviterer Reffen til masser af brandvarme oplevelser, som kulminerer i en fastelavns-ekstravaganza uden lige. Ikke bare én fest, men to store: én for voksne og én for børn.

Alle er inviteret – og det er helt gratis at være med. Kom og slå til.

 

Fastelavn på Reffen i vinterferien 2026

Fastelavn for voksne

Lørdag den 14. februar kl. 14.00-20.00

Oprindeligt var fastelavn en fest for voksne  – og det er det stadig på Reffen, bare i en ny forklædning.

SMADRELAVN

Der er lagt op til tonstunge tøndeslag og heavy metal i højttalerne, når Smadrelavn indtager Reffen. Her er bersærkergang en dyd, empati et fyord, og tønderne er dømt til undergang. Der dystes i hold, og de mange dødsdømte tønder gemmer på rasende flotte præmier.

Pigegarden fra Helvede slår takten an, ildartister spyr flammer, og du kan få afløb for al din indestængte vrede – og undgå et potentielt metal breakdown – på tønder af stål.

Reffens egne sværvægtere, James og Uni, holder styr på slagenes gang med iskoldt overblik og absolut no mercy.

Diskolavn

I den gule baggård smelter disko, karaoke og tøndeslag sammen i et sprudlende virvar af rytmer og toner.

Den røde løber er rullet ud og forvandler vejen mod tønden til en funklende catwalk. Gå all in på swag, attitude og drama – dine moves bliver vurderet, hyldet og måske endda belønnet af de gudeskønne drag queens, Britney Corvette og Denise Delight.

Aldrig før har fastelavn og tøndeslagning været så glitrende, glamourøst og fuldstændig fabulous som til Diskolavn i Werkstatt.

Fastelavn for voksne på Reffen
Fastelavn for børn

Fastelavn for børn

Søndag den 15. februar kl. 11.00-15.30

Hver dag i vinterferien inviterer Reffen de yngste til masser af sjove aktiviteter, og det hele kulminerer i en kæmpe fastelavnsfest, som alle er inviteret til.

Glæd jer til en dag fyldt med tøndeudsmykning, kreativt fastelavnsværksted og ansigtsmaling, hvor børnene kan forvandles til alt fra katte og prinsesser til superhelte – kun fantasien sætter grænser.

Ræven Reffi og festlige gøglere kigger forbi for at lave spas, løjer og ballondyr, og selvfølgelig skal der slås helt utroligt meget katten af tønden, når kattekonger og -dronninger skal kåres.

I ægte reffensk ånd er fairplay i højsædet. Tøndeslagningen er derfor opdelt i aldersgrupper, så alle får en fair chance for at blive kronet, og naturligvis er tønderne fyldt med masser af lækre overraskelser.

Fastelavn på Reffen i vinterferien 2026

Hver dag i vinterferien inviterer Reffen de yngste til masser af sjove aktiviteter. Ferien kulminerer i ikke bare én, men to store fastelavnsfester – én for børn og én for voksne. Hold øje med vores kanaler, så du altid er opdateret på kommende events.

Fastelavn på Reffen i vinterferien 2026