Kan jeg parkere ved Reffen?

Ja, der er masser af parkeringspladser ved Reffen. Husk at orientere dig på skiltene om de gældende regler for parkering. Der er ikke afmærkede båse til handicapparkering.


Må jeg have min hund med på Reffen?

Ja, du må gerne have hund med på Reffen, så længe den er i snor.


Kan jeg købe gavekort til Reffen?

Ja, du kan købe gavekort i den bar, der hedder Refbar. Gavekortet kan bruges til alle boder og barer på Reffen.


Kan jeg booke bord?

Ja, du kan booke til minimum 5 personer. Vi har et væld af siddepladser ved vandet, på terrasserne og i hjørner og kroge, og da bordreservationen kun foregår på én terrasse, vil vi – når I er færre end 5 personer – give jer mulighed for at sidde hvor I har lyst uden at være bundet af en bordreservation. Når I er 5 eller flere kan det være udfordrende at finde et sted at sidde samlet, og derfor kan det være end god idé at booke bord.

Book bord

Hvor skal jeg henvende mig når jeg har en bordreservation?

Henvend dig i den bar, der hedder Refbar. Det er den lange sorte bar i den del af Reffen, der er længst væk fra vandet. Du kan også finde Refbar markeret på oversigtkortet ved alle indgange til Reffen.


Hvor kan jeg følge med i hvad der sker på Reffen?

Inde på vores Facebook-side under begivenheder kan du følge med i forestående events på Reffen.

Events

Kan jeg medbringe egen mad og drikke?

Nej, den går altså ikke. Støt vores stadeholdere, der er selvstændige iværksættere, og nyd et lækkert måltid fra en af dem. Drikkervarer kan købes i en af vores barer, som byder på et stort udvalg af sodavand, vand, øl, vin og drinks.


Kan jeg søge om en stadeplads?

Der er i øjeblikket ikke ledige stadepladser på Reffen. Hold øje med opslag her på hjemmesiden og på Facebook hvis vi søger nye stader.


Kan jeg se en menu?

Ja, den finder du lige her.

Menu

Hvad er åbningstiderne?

Du finder åbningstiderne her.

Åbningstider

Hvordan kommer jeg ud til Reffen?

Mange veje fører til Reffen. Du kan tage tage cyklen, bus 9A, havnebus 991/992, Hop on-hop off både og busser eller din bil. Læs mere om dine transportmuligheder her.

Transport til Reffen