Parbleu (IT)
13. juni kl. 20.00
Sommeren er for alvor på vej, og med det Reffen Live og gratis koncerter under åben himmel.
Lørdag d. 13. juni, kl. 20.00 kan du opleve italienske Parbleu live på Reffens udendørs scene.
Parbleu er et femmandskollektiv fra Napoli, der blander middelhavssoul med global dancefloor-energi. Deres lyd bevæger sig mellem disco, funk, afro-tropiske rytmer og jazz – sunget på flere sprog og med rødder i både franske, arabiske og napolitanske traditioner. Siden debutalbummet Danse Cette Zik og opfølgeren Elios har de markeret sig som en af Europas stærkeste nye groove-acts – senest med samarbejder med Arp Frique.
Live er det varmt, rytmisk og svært at stå stille til.
Lyt til Parbleu her.
Koncerten er gratis og afholdes udendørs, så tag vennerne under armen og nyd aftenen på Reffen.
Vores barer og street food-boder har åbent hele dagen fra kl. 11.00 og 11.30, så der er rig mulighed for at få fyldt både mave og glas, inden koncerten går i gang.
Når koncerten slutter, holder vi energien kørende; DJ Frederick Lehmann tager over bag pulten og spiller en varm fusion af eclectic disco og soul, der får den lune sommeraften godt videre. Kom og vær med til en aften fyldt med nærvær, hjertesange og fællesskab til Reffen Live 2026 med Parbleus gratis livekoncert.