106_Copenpay_Web_tall_DK
106_Copenpay_Web_short_DK

Copenpay gartner-workshop

14. juli-27. august

Bliv gartner for en dag på Reffen

Få jord under neglene og kolde drikke i hånden med vores gartner Elisabeth, hver tirsdag og torsdag fra d. 14. juli-27. august. Hjælp med at passe Reffens grønne område – vi kvitterer med lemonade eller øl i Beer Garden.

I juli og august topper det i Reffens grønne oase. Planterne vokser hurtigt, og der er nok at se til – og du kan være med.

Som en del af CopenPay inviterer vi dig ind i vores fælles køkkenhave, hvor du bliver en aktiv del af det grønne maskinrum. Her skal der vandes, gødes, sås, høstes, luges og beskæres. Vi udsætter nyttedyr og sørger for, at det hele spiller. Og ja – der bliver også tid til bare at være i det.

Hvis haven (mod forventning) er under kontrol den dag, tager du med vores gartner Elisabeth rundt på Reffen og hjælper med at passe over 440 højbede. Hun er et vandrende planteleksikon med historier, fun facts og små eventyr gemt i ærmet.

Det er en grøn pause midt i byen.
Havnen, vinden, solen, insekterne og blomsterne.
Roligt tempo. Jord under neglene. Noget at lære, hvis du er nysgerrig.

Når du er færdig, får du en voucher til Beer Garden – én hjemmelavet lemonade eller en hjemmebrygget øl.