Børnedisko På Skøjtebanen
Hvér lørdag på Skøjteøen fra 11.00–13.00
Hver lørdag inviterer vi til en magisk formiddag på Reffen Skøjteøen, når isen bliver forvandlet til en fest af de allerbedste børnehits og klassikere for både små og store.
Fra kl. 11.00 til 13.00 fylder vi højtalere og hjerter med musik, I kan synge med på og danse jer varme til på isen.
Bliver I inspireret af musikken, er alle børn velkomne til at skøjte hen til DJ’en og ønske en sang.
Når sulten eller tørsten melder sig, står Reffen Skøjteøens 13 madboder og vores barer klar med alt fra varme retter til små snacks.
Praktisk info:
Gratis adgang, hvis du medbringer egne skøjter
Adgang inkl. skøjteleje: 65 DKK
Hvornår:
Hvér lørdag kl. 11.00–13.00
(Bemærk, at der ikke er Børnedisko d. 24/01)
Tag familien med til et par timer fyldt med musik, grin og vinterhygge på isen.
Vi glæder os til at se jer!