3. søndag i advent
Søndag den 14. december fra 11.00–16.15 — INDENFOR I WERKSTATT
Kom og vær med, når vi tænder juleglæden til 3. søndag i advent på Reffen Skøjteøen. Hele dagen skruer vi op for hyggen med workshops, julemusik og besøg af både Julemanden og Julemor.
I Werkstatt inviterer vi til en stor guirlande-workshop, hvor du kan være med i konkurrencen om gratis skøjteleje og varm kakao for hele familien. Alt du skal gøre, er at lave en guirlande på minimum 2 meter – så samler vi alle bidrag til én stor, som vi i løbet af dagen hænger op rundt omkring i Werkstatt. P
å skøjtebanen spiller vi julehits, og i werkstatt kan du nyde stemningen, mens vores live jazz-duo sørger for decembertoner i øregangene.
Og selvfølgelig kigger Julemanden og Julemor også forbi for at sprede julestemning.
PROGRAM
Julehits på skøjtebanen
11.00–15.00: Guirlande-workshop i Werkstatt
13.00–15.00: Live julejazz
14.45–16.15: Julemanden & Julemor
Vi ses til en hyggelig adventsdag på Reffen Skøjteøen
Reffen Skøjteøen har åbent 11.00-22.30