2. søndag i advent
Lørdag den 7. december fra 11.00–16.15
Kom og hold 2. søndag i advent på Reffen Skøjteøen sammen med Aktion Børnehjælp, og vær med til at skabe verdens største julehjerte, som kan opleves på Reffen hele december.
Aktion Børnehjælp er en lille organisation med store ambitioner. Gennem tæt samarbejde med lokale partnere udvælger og driver de projekter, der skaber reel forandring og arbejder for at sikre rettigheder samt bæredygtig adgang til sundhed og uddannelse for Indiens mest udsatte børn og deres familier.
2. søndag i advent kan du bidrage til det store fælles julehjerte-projekt ved at dekorere dit eget, lille julehjerte og hænge det op. Du kan også lave julehjerter, du tager med hjem til træet - helt gratis.
Derudover kan du dekorere og male din egen blomsterkrukke, som fungerer som en frøbank. Den får du med hjem – måske som en julegave til en, du holder af. Workshoppen med frøbankerne foregår mod en valgfri donation til Aktion Børnehjælp.
Der vil være mulighed for at købe julegaver fra Aktion Børnehjælp, blandt andet en ernæringshave eller et mini-medlemskab.
I baren kan du købe varm chai-latte til en valgfri donationspris, som du kan nyde, mens julemusikken fylder rummet fra den dygtige jazzduo.
Vi er også så heldige, at vi hver søndag i advent får besøg af selveste Julemanden og Julemor, som kigger forbi og spreder juleglæde. Fortæl Julemanden dit ønske, få taget et billede, og vær med til hyggelig historieoplæsning af Julemor.
PROGRAM
Hele dagen
Julehits på skøjtebanen
11.00-15.00
Workshop med Aktion Børnehjælp
13.00-15.00
Jule-jazz i Werkstatt
14.45-16.15
Besøg fra Julemanden og Julemor
Vi ses til en hyggelig og meningsfuld adventsdag på Reffen Skøjteøen