En stor musikpinse ramte Reffen
Alt spillede på Reffen i pinsen. Fra sæsonens første Reffen Live-koncert til pulserende klubnat og varmblodig peña. Tre dage, tre stemninger og masser af musik.
Reffen Live med Tomas Høffding
Fredag den 23. maj skød vi Reffen Live 2026 i gang med Tomas Høffding fra WhoMadeWho. Under åben himmel svøbte han Reffen ind i et tæppe af nærvær, vellyd og god stemning. En blid, men stærk start, hvor musikken passede perfekt til vand, sol og kølige fredagsdrinks.
Todd Terje i Klub Werkstatt
Lørdag nat rykkede vi indenfor i Klub Werkstatt, hvor selveste Todd Terje stod bag DJ-pulten. Den norske legende fik det store, gamle maskinværksted til at skælve med sit uimodståelige mix af house, disco, kosmisk pop og skæve grooves. Det var hedt, pulserende og gik lige i dansetøjet.
Argentinsk nationaldag – Peña på Reffen
Mandag drejede vi tempoet og verdenshjørnet mod Argentina, hvis nationaldag vi fejrede med en ægte, varmblodet peña. Levende argentinsk folkemusik fyldte Werkstatts gule baggård, hvor der blev danset chacarera, som var vi langt ude på pampassen.
Kend dit Reffen
Live koncerter, nye spisesteder, fester, kunst- og musikfestivaler og meget mere. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær blandt de allerførste der hører om alt det, der rører sig på Reffen.